Hvad skal jeg vælge ?

Det kan være helt naturligt at blive i tvivl, når der er flere behandlingsformer at vælge imellem. Måske mærker du bare, at noget føles tungt, stressende eller ubalanceret – men ved ikke helt, hvor du skal starte. Og det behøver du heller ikke.

For mig handler det ikke om at vælge “rigtigt” fra starten. Det handler om at møde dig dér, hvor du er. Når du kommer, tager vi os tid til at tale om, hvordan du har det – både fysisk og mentalt – og hvad du ønsker støtte til. Ud fra det finder vi sammen den behandling, der giver bedst mening for dig.

Nogle gange er det én bestemt behandlingsform, der kalder. Andre gange giver det mest mening at kombinere elementer fra flere behandlinger, så du får en helhedsorienteret og nænsom støtte.

Du skal ikke kunne det hele på forhånd. Du skal bare komme, som du er. Jeg guider dig trygt gennem processen 🌸

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig – jeg hjælper dig gerne med at finde den rette vej.

Du booker det du tænker der passer til dig og så kan det sagtens laves om 😉